Tv-værten Camilla Ottesen, 40, mor til to, er godt klar over, at hun sætter sin goodwill som populær tv-vært på spil, når hun nedlægger Afrikas vilde dyr for åben skærm med sin Mauser-riffel med kikkertsigte i madserien ’Det vildeste måltid’ på TV3 Puls..

De første forargede har meldt sig på Facebook og andre debatsider.

- Man kan godt være sød og rar og gå rundt med en riffel. Det bliver man ikke et dårligere menneske af. Jeg er godt klar over, at der vil være masser af mennesker, der ikke synes, det er i orden, men så er der bare at sige: ’Går du ned i supermarkedet og køber kød, så kan jeg ikke få øje på forskellen. Altså ud over, at jeg ved, hvad det er, jeg spiser'.

- Det ved jeg ikke altid om det kød, jeg køber i supermarkedet, pointerer Camilla Ottesen, der trøster sig selv med, at hun befinder sig tusindvis af kilometer væk, mens tv-serie kører.

HVAD SYNES DU OM, AT CAMILLA OTTESEN GÅR PÅ JAGT PÅ DEN AFRIKANSKE SAVANNE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Hun har revet et år ud af kalenderen og bor i Sydafrika med sin mand Anders og børnene Viggo på 7 og Viola på 5 år, for at udleve en drøm om at bo og gå på jagt i virkelighedens zoologiske have.

Familien bor i en lejet jagtlodge i et naturreservat i det nordøstlige hjørne af Sydafrika, nær Krüger Nationalparken.

Det er også det naturskønne sceneri i tv-serien, hvor skuespiller og tv-vært Timm Vladimir er kok og tilbereder de dyr, som Camilla nedlægger. Han har været med Camilla ude på jagt, og selv om han ikke selv er jæger eller går på jagt, deler han Camillas holdning:

 - Jeg skal ikke ud at jage, men ser sådan på det, at hvis man kan spise en kronhjort, så kan man også spise en zebra eller en gnu.

Synes du, at det er i orden, at Camilla Ottesen går på jagt på den afrikanske savanne? Tænker du over, hvor kødet kommer fra, når du står i supermarkedet?

Kom med din mening herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.

Tag med Camilla Ottesen på jagt i Sydafrika: