Og hun taler af erfaring. I en alder af 44 har hun nået at få syv styk. De tre ældste på henholdsvis 18, 15 og 13 med sin eksmand. De sidste fire på ni, syv, fem og altså 10 måneder med sin nuværende - og otte år yngre - mand, Jonas.
Charlotte Højlund er således ikke alene en ren 'cougar', en voksen kvinde med en langt yngre mand, der ved, hvad hun vil have. Hun elsker også at være mor.
- Det er min lykkepille. For mig er dét det evige mirakel. Tænke sig, at det her helt fantastiske væsen kan komme ud af én. Jeg oplever enormt meget lykke ved at få børn. Men aftalen er, at nu er det slut. Selv om jeg har haft svært ved at skulle træffe den beslutning, siger hun. Og sender et - trods alt - hengivent blik hen over spisebordet til Jonas.
L
- Ja jeg er blevet truet med dit biologiske ur, siden vi mødte hinanden. Men det tikker da endnu, joker Jonas.
Mødtes til firmafest
- Mest fordi jeg med tre børn var et andet sted i mit liv, forklarer Charlotte.
Jonas havde trods sin unge alder ingen betænkeligheder ved at sige ja til den fulde pakke.
- Jeg ved ikke, om det var den pakke, jeg havde ledt efter. Men et eller andet sted føltes det helt rigtigt, for jeg havde haft lyst til at få børn, fra jeg var 23. Så jeg kan huske, at da jeg skulle fortælle min mor om Charlotte, slog hun bare ud med armene. Hun havde altid vidst, at jeg ville finde én, der sikkert var ældre end mig selv og havde børn. Så selv om mine venner dengang måske havde svært ved helt at forstå mig, så er de jo selv dér nu! siger Jonas, som for fjerde gang er på barsel. Men hvordan finder man plads til erotik og romantik med syv børn om ørerne døgnet rundt? Som med alt andet i deres liv: Planlægning.
- Det handler jo om at finde de huller, der er i hverdagen. Fordi vi også er økonomisk begrænsede, kan vi ikke bare smutte på en kroferie.
I en lang periode har vi haft hver anden fredag, når de store børn ikke var hjemme. Så er det med at udnytte, at ungerne ser Disneysjov mellem syv og otte, en time som kan bruges til at snakke eller liste ind i soveværelset.
Stort set uforstyrret.
Husker at være kærester
- Vi havde planlagt det her forleden. Købt vin og champagne. Men så var Lykke helt umulig. Og det blev ikke til noget. Men vi skal hele tiden huske stadig at være kærester, selv om vi også er forældre, siger Jonas.
Skal parrets åbenlyst vellykkede recept koges ned til noget brugbart, så er det: Åbenhed, kys og kram og aldrig at gå i seng som uvenner.
Hvad er BT Special? BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på www.bt.dk eller m.bt.dk.