"Systemet at kræve TV-licens af alle husstande ud fra den antagelse, at alle husstande har TV, er en fremgangsmåde, der juridisk betegnes som negativ akcept. Det er således husstanden, der skal bevise, at den ikke har TV og derfor ikke skal betale licens. Det er en fast praksis, at negativ akcept strider mod god markedsføringsskik," siger Hagen Jørgensen.

"Efter markedsføringsloven kan man ikke tvinge folk til selv at skulle sige nej til noget.

Det er ikke akceptabelt fra et forbrugersynspunkt, men Folketinget kan jo vedtage love, der på et bestemt område tilsidesætter en anden lov.

Jeg kan ikke blande mig i lovgivningsarbejdet på den måde, men hvis fremgangsmåden bruges i erhvervsforhold, f.eks. at kommercielle TV-stationer begynder på den melodi, vil vi gribe ind," siger Hagen Jørgensen.

Ville det ikke være forbrugerpolitisk klarere at lade de offentlige danske TV-kanaler skattefinansiere?

"Jeg ville kalde det nuværende forslag en radio- og TV-skat, og jeg synes, Folketinget bør overveje, om det er en hensigtsmæssig retstilstand, hvis det nuværende forslag gennemføres som foreslået.

En gennemførelse vil betyde en uheldig forskelsbehandling mellem de offentlige radio- og TV-kanaler og andre virksomheder - herunder TV-kanaler - der ikke må bruge negativ accept," siger Hagen Jørgensen.

Den politiske plan er at lade licensen stige med ialt 408 kr. de næste tre år, så licensen ender på 2.302 kr. årligt.

Det er en årlig licensstigning på fem pct, det dobbelte af, hvad lønmodtagerne ifølge kulturministeriets egen beregning kan vente i lønstigning.

Men her går politikernes antagelse så på, at der vil være ekstra penge i, at folk, der ikke vil betale, skal bevise, at de ikke har radio og TV.

Den 1,8 milliard, det indbringer, skal først bruges til at digitalisere TV-senderne, hvilket også vil medføre, at alle seere skal købe nyt TV-udstyr.

Derefter skal pengene bruges til at styrke det offentlige fjernsyn og radio.

Læs mere om regeringens licens-pakke i dagens B.T.