TV-nævn indleder ny sag mod ROJ TV
Radio- og tv-nævnet indleder en tilsynssag med ROJ TV. Nævnet skal blandt andet gennemgå TV-stationens udsendelser.
Radio- og tv-nævnet indleder en tilsynssag med ROJ TV. Nævnet skal blandt andet gennemgå TV-stationens udsendelser.
Radio- og tv-nævnet indleder en ny tilsynssag over for ROJ TV. Det oplyser nævnet i en pressemeddelelse mandag.
Beslutningen fra TV-nævnet sker på baggrund af byrettens dom i straffesagen mod ROJ TV, oplyser Radio- og tv-nævnets formand, Christian Scherfig.
Byretten fandt, at ROJ TV udøver propaganda for PKK, ligesom at væsentlige redaktionelle beslutninger bliver truffet af personer med tæt tilknytning til netop PKK.
- Byrettens dom fremhæver flere forhold, der kan være relevante for en vurdering efter radio- og fjernsynsloven. Ud over spørgsmålet om udsendelsernes indhold, gælder det spørgsmålet om PKKs indflydelse på de redaktionelle beslutninger og spørgsmålet om, hvor de væsentlige redaktionelle beslutninger træffes, oplyser Christian Scherfig.
Ifølge Christian Scherfig vil nævnet nu »indhente oplysninger om såvel programvirksomhed som omstændighederne omkring de redaktionelle beslutninger og på den bag-grund foretage en vurdering af, om registreringen kan opretholdes«.
Radio- og tv-nævnet kan ikke oplyse, hvor længe sagsbehandlingen vil vare, Det skyldes blandt andet, at man skal have oversat udsendelserne.
ROJ TV har anket Byrettens dom til Landsretten.