- Jeg gav i går besked om, at vi ikke skulle anvende de spektakulære billeder af demonstranter med protestskilte, ganske enkelt fordi jeg blev alvorligt i tvivl om billedernes autencitet, og han fortsatte:
- Jeg hørte, at de skilte, demonstranterne bar, blev taget ud af en bil, der tilhørte tv-holdet. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er sket, for det ved jeg ikke, men jeg blev så meget i tvivl om ægtheden, at jeg besluttede, at TV2 ikke skulle vise de billeder, siger redaktionschef Hans Peter Blicher til bt.dk.
Indslaget har overskriften 'Kursmanipulation for 8,9 mio. kr'. Studieværten indleder indslaget med at sige, 'vrede borgere fra Fjerritslev-omårdet satte deres præg på retssagens første dag.'
Der er fyldig dækning med mange billeder af demonstrationen i indslaget. Desuden et interview med en af deltagerne i den fingerede demonstration. Nemlig Ulf Nielsen der senere sagde til bt.dk:
- Jeg blev ringet op af tilrettelæggeren til et kommende program om bankkrakkenes ofre på DR, der synes, vi skulle ud til retten og demonstrere. Det var meget fint, for vi blev hentet i en minibus og kørt til Retten i Hjørring
Det fremgår ikke i torsdagens TV 2 Nord-indslag, at der er tale om en arrangeret demonstration.
Mens indslaget kører på skærmen kan man i øvrigt i den gule topbjælke på tv2nord.dk se følgende tekst: 'demonstranter hyret af DR'.
Den oprindelige artikel om torsdagens retsmøde kan stadig læses på tv2nord.dk. Illustreret med et fotografi af en deltagere i demonstrationen. Der ligger også en artikel, der refererer BT's afsløringer af demonstrationen.
TV 2 News har tidligere i dag, lørdag, beklaget, at man har brugt dækbilleder af demonstrationen.
Opdateret kl. 15.22
Artiklen indeholdt tidligere fejlagtigt sætningen:
- Men i TV 2 Nyhederne kl. 18 torsdag den 3. januar blev der bragt dækbilleder fra demonstrationen. Det var rettelig i programmet '17 Finans' på TV 2 News kl. 17. den 3. januar, at der blev bragt dækbilleder.