Turnéen kan forøge Madonnas formue betragteligt. Ifølge amerikanske Huffington Post vil Madonna tjene næsten 3 mia. kr. i 2012.

Heraf alene 1,5 mia. i på MDNA-turnéen. Omkring 500 mio. kr. på merchandise. Det øvrige stammer fra salg af hendes parfume 'Truth And Dare', en sponsorkontrakt med Smirnoff, rettigheder fra pladesalg, tv- og dvd-indtægter - og endelig indtægter på salg af en undertøjsserie.

Man hæfter sig ved, at en af Madonnas planlagte koncerter i Kroatien er blevet aflyst. Angiveligt på grund af svigtende billetsalg. Ifølge den lokale arrangør skyldes det dog helt urealistiske logistiske krav fra Live Nation vedrørende det lokale stadion

Kort efter historierne om svigtende billetsalg udsendte Madonnas koncertbureau helt usædvanligt en pressemeddelelse, hvor det bekræftes, at man forventer at tjene 1,5 mia. på turnéen.

Den lokale danske afdeling af Live Nation melder om et godt salg til Madonnas koncert i Parken den 2. juli.

- Salget svarer meget godt til salgsmønsteret fra 2009, hvor Madonna spillede i Parken. Der endte med at være tæt på udsolgt, siger Christian Krage, promoter i Live Nation.

Det vil sige, at I forventer at sælge meget tæt på koncerten?

- Jeg kan ikke kommentere det nærmere. Men vi er godt tilfredse, siger Krage.