Turister kan bremse dyremishandling
Turister kan bremse dyremishandling
Turister kan bremse dyremishandling
Hvert år er turismen direkte eller indirekte årsag til, at dyr over hele verden mishandles. Bag eksotiske oplevelser som delfinshows, dansende bjørne, safarier og havskildpadde-projekter ligger en hjerteskærende dyremishandling, som de færreste turister er bekendt med.
I anledning af sommerferien opfordrer WSPA (World Society for the Protection of Animals) derfor folk til at være turister med omtanke, når verden skal opleves.
WSPA, der er en paraplyorganisation for 350 dyreværnsforeninger i 75 lande, har lavet en liste over forskellige eksotiske fristelser, turister ikke bør støtte, hvis de er dyreelskere. Listen omfatter blandt andet besøg i zoologiske haver, deltagelse i dårligt planlagte safarier, at blive fotograferet sammen med vilde dyr samt at købe elfenben og skind fra vilde og truede dyr.
/ritzau/