Trods dna-sporene kom der alligevel til at gå to et halvt år, før det stod klart for politiets efterforskere, at man stod over for en serieforbryder.

- Det skyldtes især, at gerningsmandens dna-profil i flere af de første forhold var "sløret" i såkaldte blandingsprofiler, hvor bl.a. ofrenes eget dna indgik. Og det gør det næsten umuligt for retsgenetikerne at lave en sammenligning, der umiddelbart er anvendelig i politiets efterforskning, før der foreligger en entydig dna-profil fra en formodet gerningsmand, forklarer politiinspektør Jens Møller fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi til BT.

Samme problematik var også aktuel i efterforskningen af Amagermandens forbrydelser. Her lå politiet i flere år inde med gode dna-profiler fra bl.a. drabet på en kvinde i Fasanskoven på Amager i 1990 og en grov gidsel-voldtægt af fire unge kvinder på stribe i en villa på Ingolfs Alle på Amager i 1995.

Men først efter fundet af et sædfyldt kondom efter en voldtægt af en 17-årig pige i en kolonihave på Amager i 2010, lykkedes det at få en helt "ren" dna-profil af Amagermanden, som så kunne knyttes til de tidligere forbrydelser.

Da retssagen mod den formodede Tunnelmand startede mandag, stod det klart at politiet allerede i januar 2010 kendte den nu tiltaltes navn og havde ham til afhøring i forbindelse med et overfald på en kvindelig cyklist i en af de øde tunneller, hvor tunnelmanden slog til.

Efterforskerne af tyverisagen var ikke opmærksomme på en grov og fuldbyrdet voldtægt mod en 20-årig kvinde, der 30. oktober 2009 - altså kun to en halv måned tidligere - var blevet voldtaget ca. 100 meter derfra. Den nu tiltalte fik lov at gå fri - uden at der blev taget en dna-prøve af ham.

Ni måneder senere bliver endnu en kvinde forsøgt voldtaget på nøjagtig samme sted ved tunnellen mellem Tingbjerg og Høje Gladsaxe, da hun kl. 04.40 den 14. september 2010 kommer cyklende.

Gerningsmanden kysser hende på højre kind, og en senere dna-prøve af spytresterne viser sig at stemme overens med den nu tiltaltes dna med den størst mulige sandsynlighed på en million gange.

Fordi der er tale om en blandingsprofil kan politiet dog i første omgang ikke se, at dna-prøverne fra voldtægten fra oktober 2009 og voldtægtsforsøget fra september 2010 stammer fra den samme mand.

Ved retssagens start mandag fortalte en efterforsker fra Københavns Politis Station Bellahøj nemlig, at det først var efter et langt senere sex-overfald på en 18-årig pige i maj 2012, at man opdagede et dna-sammenfald ved de mange overfald på kvindelige cyklister i de to tunneller i Utterslev Mose.

Senere under retssagen tirsdag formiddag blev det også klart, at politiet havde haft rådighed over yderligere et dna-spor i efterforskningen uden at kunne drage nytte af det, før gerningsmanden var fanget. Igen fordi der var tale om en blandingsprofil, hvor både offerets og gerningsmandens dna er blevet blandet sammen.

Det ekstra dna-spor stammer fra et dankort, som 25. marts 2010 blev røvet fra en cyklende kvinde ved tunnellen i Utterslev Mose. Hun blev væltet omkuld, da hun om aftenen var på vej hjem fra arbejde, og gerningsmanden forsvandt med hendes taske fra cykelkurven.

20 minutter efter røveriet forsøger gerningsmanden at hæve på kortet i en nærliggende bank, der ligger kun 187 meter fra den tiltaltes bopæl.

Gerningsmanden kan dog ikke indtaste den rigtige pin-kode,og maskinen "æder" kortet. En efterfølgende dna-analyse af biologiske spor på dankortet viste sig med stor - men ikke maksimal - sandsynlighed at svare til den tiltaltes dna-profil. Sandsynligheden for, at dna fra dankortet stammer fra den tiltalte er 250.000 gange større, end for at det stammer fra en anden tilfældig person.

Alligevel fastholder den 41-årige tiltalte fortsat sin uskyld:

- Jeg kender ikke noget til det. Jeg er helt sikker på, at der er nogen i denne verden eller her i Danmark, der har den samme dna som mig.