»Jeg er en 19-årig japansk pige i Japan, der har sendt en snigmorder til dit hjem, for at du skal betale en erstatning på 2,5 mio. danske kr, fordi du ved en trafikulykke i lufthavnen i Kastrup har dræbt min mor og min søster.«
Sådan lød det usædvanlige krav, som en af Danmarks absolut rigeste mænd - Coloplast-milliardæren Niels Peter Louis-Hansen, 70 - blev mødt med under et hjemmerøveri i marts i år. Det afslørede han fredag formiddag i Retten i Lyngby.
Sammen med sin kone Gerda er han indkaldt som vidne af anklageren fra Nordsjællands Politi for at fortælle om det kyniske hjemmerøveri, som ægteparret blev udsat for 1. marts i år. Her knuste en gerningsmand om aftenen pludselig en rude i terrassedøren til deres pragtvilla på Vedbæk Strandvej og truede med en pistol med lyddæmper milliardærparret til at makke ret.
En 36-årig færing er tiltalt for at være gerningsmanden, der samme aften fik ægteparret til at overføre 2,5 mio. kr. til sin konto. Fordi han havde brugt sine egne kontooplysninger var det dog forholdsvis enkelt for politiet at anholde ham samme nat kl. 02.37. Den tiltalte nægter sig dog skyldig.
I retten har den 70-årige Coloplast-milliardær følgeskab af sin egen bistandsadvokat - advokat Per Magid. Niels Peter Louis-Hansen var iført et gråt jakkesæt, da han tog plads foran dommeren, der rutinemæssigt mindede ham om, at han som alle andre vidner har pligt til at tale sandt.
Anklageren lagde ud med at udspørge ham om adgangsforholdene til pragtvillaen. Disse oplysninger har retten bestemt, at pressen ikke må omtale på grund af et delvist referatforbud. Milliardæren havde forud for fredagens retsmøde også forsøgt at få det gjort forbudt at omtale hans og hustruens identitet, hvilket retten dog har afvist at imødekomme.
»Jeg var kommet hjem før mørkets frembrud, men kan ikke huske det nøjagtige tidspunkt. Det er gået i glemmebogen. Vi har spist i spisestuen, og så går vi ind i biblioteket for at tænde fjernsynet og få en kop aftenkaffe. Det er helt mørkt udenfor.«
»Pludselig hører vi et stort brag fra en ukendt støjkilde. Det var et for os usædvanligt brag, der var længerevarende. Vi overvejer et øjeblik - hvad var dette. Det lød ikke som en fugl, der fløj mod ruden. Det må have været lyden af glasskår, der fløj over hele spisestuen.«
»Vi rejser os, og i det samme øjeblik står røveren foran os med en pistollignende genstand. Han kommanderer os ned at ligge. Han var iført effektivt, professionelt , sort tøj og var iklædt en hætte. Han havde handsker på, og foran sig havde han med samlede hænder en pistol med et langt rør på. Tøjet var ikke bare en tilfældig striktrøje«, siger Niels Peter Louis-Hansen med en lidt rusten stemme.
»På sine bevægelser kunne han være alt fra i 20'erne til ind i 30'erne. Det var ikke en sat skikkelse.«
»Han stod lige ved siden af klaveret, som er relativt højt, men fra vores perspektiv på gulvet var det svært at vurdere hans højde. Vi kunne kun se hans øjne. De forekom mig at være ovre i den mørke genre. Det var ikke lyse blå.«
»Skoene var også sort, effektivt fodtøj med det, som jeg kalder traktordæk. Det var ikke lyse eller tennislignende«, tilføjer Coloplast-milliardæren.
»Jeg kan desværre ikke beskrive den pistollignende genstand nærmere, for han holder den i sine behandskede hænder. Jeg kunne kun se mundingen på røret. Den var måske en smule skinnende på enden af løbet.«
»Et øjeblik efter vi var blevet kommanderet ned at ligge, smed han en konvolut over til mig, og sagde på engelsk, at jeg skulle læse det. Han lod som om han ikke forstod dansk, men det kunne vi mærke hen ad vejen, at han kunne. Hans engelsk var usædvanligt nydeligt i situationen. Både med hensyn til ordvalget, udtalen og sætningsopbygningen.«
»Jeg åbnede konvolutten og skimmede den først hurtigt. Så slog jeg over til at læse det op, så min kone over for også kunne høre det. Jeg blev meget forbavset over den historie, som vi blev bundet på ærmet som begrundelse for, at røveren nu var i huset«, siger vidnet.
»Efter at have læst brevet fra røveren forsøgte jeg at trække tiden ud, for man kan jo i den situation ikke lege stærk mand. Jeg fortalte ham, at min computer var langsom, og at den befandt sig inde i spisestuen.«
»Der var ikke grund til at være andet end bange. Vi kunne jo ikke vide, om han havde hjælpere uden for. Vi har også en nabo, der havde haft et væmmeligt hjemmerøveri nogle år tidligere«, tilføjede vidnet.
»Jeg rejser mig, og går forbi røveren. Han kigger efter mig, og siger til min kone "Get up, Madam". Jeg går ind og henter computeren, og tænder den, mens røveren bliver stående op.«
»Jeg siger til røveren, at min computer er langsom, hvad den rent faktisk også er. Der er lidt software-problemer. Jeg kommer ind på netbank hos Nordea. Imens ser han mest på min kone, og knapt så meget på mig.«
Via sin computer forsøger Coloplast-milliardæren at overføre 2,5 mio. kr, og banken spørger med en sms om en bekræftelse på overførslen.
»Jeg gør det med den tanke i baghovedet, at det er søndag, og pengene først vil blive overført mandag. Der var dækning på kontoen. Der stod lige godt og vel 2,5 mio. kr. Bagefter spørger jeg røveren, hvad han så vil gøre, svarer han, at så vil han gå. Det gør han så med ordene "Goodbey - have a nice evening".«
»Vi sidder og sunder os lidt, mens vi drøfter, hvad vi så skal gøre. Vi følte os ikke klar over, om der var andre, eller om han stod og ventede ude i mørket for at se, hvad vi lavede. Jeg går så ned i kælderen og ringer til (vagtselskabet, red.) og bagefter politiet. På den ene side følte jeg mig nok betrygget ved, at politiet nok kunne håndtere situationen, men på den anden side frygtede jeg, at der måske kunne ske os noget alligevel, hvis der var flere, der overvågede huset.«
.
Har du kendskab til den tiltalte, der sidder der, eller har du set ham før, spørger anklager Camilla Godfrey.
»Nej, jeg har aldrig set ham før,« svarer Niels Peter Louis-Hansen, mens den tiltalte kigger ned i sine papirer foran sig og tager noter med en blå kuglepen.
På forsvareren Anders Larsenss efterfølgende spørgsmål forklarer vidnet, at han kun få gange har været i Japan som turist og i forbindelse med bestyrelsesarbejde. Desuden oplyser Coloplast-milliardæren på forsvarerens spørgsmål, at han ikke havde villet kunne overføre meget mere end de 2,5 mio. kr, hvis gerningsmanden havde forlangt det.
»Der er spærringer på overførslerne, og jeg ville ikke have haft mulighed for at overføre et ret meget større beløb.«
Vidnegodtgørelse til mangemilliardæren
Dommeren sluttede afhøringen af mangemilliardæren med at oplyse, at han som vidne har ret til vidnegodtgørelse (normalt omkring 80 kr., red.).
Herefter tog Niels Peter Louis-Hansen plads på tilhørerrækkerne i retslokalet for at overvære afhøringen af sin hustru Gerda, der umiddelbart efter tog plads i vidneskranken for at give sin version af hændelsesforløbet ved hjemmerøveriet. Den gråhårede kvinde er iført en sort-hvid ternet jakke, et blåt tørklæde om halsen, sorte bukser og en lille, sort lædertaske foran sig på vidneskranken.
»Vi havde tændt fjernsynet for at høre en koncert, da vi hører et underligt, højt brag. Det var meget voldsomt. Kort efter stod der en sortklædt person midt i stuen i noget, der nærmest lignede en kampdragt, og med en pistol med en lyddæmper i hænderne. Det lignede en lyddæmper fra en James Bond-film.«
»Røveren forlanger, at min mand læser et brev fra en konvolut, og jeg siger til min mand, at det må du gøre, for hele situationen virker meget truende. Den unge mand synes, at det tager lidt for lang tid, da min mand forsøger at få forbindelse fra sin computer til banken. Jeg siger til den unge mand, at det altid tager lang tid at få netforbindelse i vores område,« fortæller vidnet.
»Lige efter at den unge mand var gået ud ad døren og ud i mørket, vidste vi jo ikke, om der kunne være andre gerningsmænd. Det var ikke nogen rar situation, tilføjer Gerda Louis-Hansen, der på anklagerens spørgsmål oplyser, at hun ikke kender den tiltalte eller hans navn.
Også hun får rutinemæssigt tilbudt vidnegodtgørelse af dommer Ulrik Finn Jørgensen.