I 1975 blev Kathy Shelton fra Arkansas, USA, i en alder af 12 år angiveligt udsat for et seksuelt overgreb af den dengang 41-årige Thomas Alfred Taylor. Nu hævder flere medier, at hun er blevet betalt for offentligt at kritisere Hillary Clinton.
Kathy Shelton voldtægtssag var et af omdrejningspunkterne i optakten til søndag aftens tv-debat mellem de to amerikanske præsidentkandidater. Kathy Shelton mente nemlig, at sagen er et udtryk for, at Hillary Clintons manglende vilje til at værne om børn og kvinders interesser, som hun ellers har påstået.
Det skriver New York Post.
Voldtægtsmanden Thomas Alfred Taylors advokat var Hillary Clinton, og på grund af manglende beviser blev han frikendt mod en mindre bøde.
Samtidig er republikanerne kommet i besiddelse af en optagelse, som er optaget få år efter, der faldt dom i sagen. Her udtrykker Hillary Clinton sin forfærdelse over detaljerne i voldtægtssagen, men af optagelserne fremgår det også, at Hillary Clinton fandt sagens procedure yderst morsomme.
Hillary Clinton grinte nemlig ifølge New York Post af, hvordan voldtægtssagen udfoldede sig.
Men nu er det ifølge flere amerikanske medier, heriblandt New York Post, kommet frem, at Kathy Shelton er blevet betalt godt 17.000 kroner af en organisation ejet af en af Donald Trumps allierede, Roger Stone - angiveligt for offentligt at kritisere Hillary Clinton.
Kathy Shelton har endnu ikke har svaret på nyhedsbureauet AP's henvendelser, men Roger Stone hævder, at Kathy Shelton blot er blevet betalt for den tid, som republikanerne har brugt på at interviewe hende
Og det er langt fra første gang, at Roger Stone har forsøgt sig med en noget lyssky strategi.
Tidligere på året kom det frem, at selvsamme Roger Stone havde forsøgt at betale Kathleen Willey for at beskylde Bill Clinton for at komme med seksuelle tilnærmelser, mens hun var frivillig i Det Hvis Hus tilbage i 90'erne.