Barack Obama kom uheldigt fra start, da han i 2009 skulle begynde at samarbejde med sine politiske modstandere i Kongressen. Derfor kan Trump nu relativt nemt ændre meget af hans politik, forklarer norsk ekspert.

Donald Trump har haft nogle travle dage, siden han fredag satte sig til rette bag skrivebordet i Det Ovale Værelse i Washington.

Her har han allerede stoppet og ændret en del af den politik, Obama fik igennem i løbet af sine otte år ved magten. Han har - en efter en - underskrevet ordrer til at stoppe aftaler og politikker, som i republikanske øjne er kontroversielle.

Han har blandt andet underskrevet et dekret, som skal sætte gang i tilbagerulning af Obamacare. Han har - som enhver anden republikansk præsident i nyere tid før ham - stoppet økonomisk støtte til abort i den tredje verden. Og han har opsagt den handelsaftalen Trans-Pacific Partnershop i Stillehavsregionen. Den sidste underskrift fik i øvrigt flere af hans partifæller i Kongressen til at lægge ansigterne i bekymrede folder.

Faktisk kan den nye præsident ødelægge mange af de ting, hans forgænger fik igennem, blot ved at sætte sin underskrift på et stykke papir.

Det paradoksale er, at Barack Obama til dels kan takke sig selv for, at det er så nemt for Trump at ødelægge hans politiske eftermæle.

Det mener den norske USA-ekspert, Anders Romarheim, som er forsker ved Institutt for Forsvarsstudier i Oslo.

Den unge og forholdsvis uerfarne Obama fejlbedømte sine modstandere og viste mangel på politisk lederskab, mener Anders Romarheim og hæfter sig især ved det første møde mellem Obama og hans republikanske modstandere 23. januar 2009.

»Jeg vandt,« lød hans svar, da daværende minoritetsleder i Repræsentanternes Hus, John Boehner, satte spørgsmålstegn ved, at Obama ville bruge flere millioner dollars på præventionsmidler.

Det lagde ifølge Anders Romarheim tonen for samarbejdet mellem præsidenten og republikanerne.

Da Obama året efter stødte sammen med sin tidligere modkandidat i valgkampen i 2008, John McCain, var klimaet ikke meget bedre.

»Valget er forbi,« sagde Obama syrligt, da McCain havde indvendinger mod Obamacare.

»Mødet mislykkedes fatalt,« siger Romarheim til den norske avis Dagbladet.

Her burde Obama, i Romarheims øjne, have udvist lederskab, men han fejlede. Og republikanerne var ikke interesserede i at samarbejde med ham. Begge parter stod stejlt over for hinanden.

»Det var en monumental fejlbedømmelse. Det blev til en magtkamp mellem Obama og McCain. Allerede der så man, at det her ikke kom til at blive noget godt samarbejde, og at Obama ikke havde det nødvendige håndelag,« mener den norske ekspert.

Senere - i 2010 - udtalte daværende minoritetsleder i Senatet, Mitch McConnell, at republikanernes mål var at gøre Obama til en 'en-periode-præsident.' Derefter gjorde republikanerne alt, hvad de kunne for at modarbejde Obama.

I amerikanske øjne var Obamas politik kontroversiel. Han gik langt i forhold til tidligere, når det gjaldt rettigheder for kvinder, immigranter og minoriteter. Også med hensyn til racepolitik, LGBT-rettigheder (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede, red.) og våbenkontrol og sundhedsreformer gik han længere end tidligere.

Republikanernes modstand gjorde det nødvendigt for Obama at gå hen over hovedet på de folkevalgte i Kongressen og gennemføre sin politik ved hjælp af præsidentforordninger. Og det - noterer den norske ekspert sig - kommer der sjældent varige politiske ændringer af.

Derfor ser vi også en selvsikker Trump i disse dage, der sidder i Det Hvide Hus og nulstiller det ene Obama-tiltag efter det andet.

Romarheim påpeger, at vi faktisk skal helt tilbage til Bill Clinton for at finde en præsident, der kunne samarbejde konstruktivt med sine modstandere i Kongressen.

»Obama har selv en del af skylden. Han har jævnligt udvist dårligt politisk håndværk, når han har forsøgt at få gennemført sager. Der har været en liberal (venstreorienteret i amerikansk sammenhæng, red.) slagside hele vejen, men det hadske og polariserede politiske klima er en vigtig forklaring på, hvorfor det gik sådan,« siger Anders Romarheim til Dagbladet.