Fredag vågnede vi op til en ny virkelighed. USA, som længe har set til fra sidelinjen i Syrien-konflikten, havde ud ad det blå bombet en luftbase nær storbyen Homs med 59 Tomahawk-krydsermissiler. Det har fået eksperter verden over til at måbe og Ruslands præsident Putin til at rase og love gengældelse.
Angrebet på flybasen, der er kontrolleret af det syriske regime, kommer som et direkte svar fra USA på det gasangreb i Idlib-provinsen tirsdag, der dræbte over 80 og sårede adskillige. Flere undersøgelser har vist, at regimet i Syrien med præsident Bashar al-Assad i spidsen udførte gasangrebet.
Ifølge en af Danmarks førende militærstrategiske analytikere, så er USA og præsident Trumps angreb på Syrien og præsident Bashar al-Assad ekstremt overraskende og meget vovet. For hvad bliver konsekvensen? Hvad gør Rusland, som er en nær allieret af Bashar al-Assads styre, nu? Det er de store spørgsmål på den overraskende udvikling.
»Jeg sad så sent som i går på DR2 og debatterede, hvad Trumps svar ville være. At han vælger at angribe basen, hvor gasangrebet på Idlib-provinsen formentlig blev iværksat fra, så hurtigt, kommer som en stor overraskelse. Det er højest overraskende og voldsomt. Samtidig viser det, at Trumps lunte er meget kort, for det er kun fire dage siden, angrebet i Idlib-provinsen fandt sted,« siger Lars Cramer-Larsen, souschef og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til BT.
Han fortæller, at der nu er en stribe spørgsmål, som trænger sig på. For hvem er angrebet på flybasen, der blev næsten fuldstændigt ødelagt af de 59 Tomahawk-krydsermissiler, som regnede ned over den natten til fredag (dansk tid), i virkeligheden møntet på?
»Hvem er det, Trump taler til? Er det til Assad, folk derhjemme eller til Rusland? Det er ikke til at sige. Men en ting er sikkert; at USA - som ellers havde meldt ud, at fokus ville være på Islamisk Stat og ikke Syrien den kommende tid - nu har meldt sig selv ind i konflikten i Syrien. For det vil klinge hult, hvis Assad om et par uger angriber sin befolkning, og Trump ikke gør noget,« siger Lars Cramer-Larsen.
Han mener, at der må have været en form for koordinering - eller i det mindste varsling - fra amerikanernes side med Rusland og andre lande, inden angrebet blev sat ind.
Ikke desto mindre har den russiske præsident, Vladimir Putin, været ude med kritik af det amerikanske angreb. Det har flere russiske nyhedsbureauer været ude og beskrive:
»Putin mener, at det amerikanske angreb med krydsermissiler på en syrisk luftbase er en krænkelse af folkeretten, og at det tilføjer alvorlige skader på relationerne mellem Rusland og USA,« skriver flere russiske nyhedsbureauer ifølge Ritzau.
Og lige netop Ruslands reaktion er ifølge Lars Cramer-Larsen det, der for alvor bliver interessant den kommende tid.
»USA har med angrebet sat Rusland under stort pres - specielt fordi de har sat så voldsomt ind med gengældelse mod det kemiske angreb. Men hvilken reaktion eller gengældelse vil vi se fra Rusland eller Assad i Syrien, som indtil videre bare har gjort, hvad der passer ham i krisen?«
»Det er en alvorlig og tilspidset situation. Samtidig er et andet spørgsmål, om det vil svække Assad. Men vi kan konstatere, at Trump gør op med Obamas strategi - som nogen har ment, var tøvende - når det kommer til Syrien og de kemiske angreb, der har været,« siger Lars Cramer-Larsen.
Han har tidligere - så sent som i går - gættet på, hvad der nu vil ske i situationen omkring Syrien, men det tør han ikke længere.
»De mest utrolige ting kan ske med Trump, og det er tydeligt, at han reagerer lynhurtigt, og på den måde, kan man sige, at han for alvor træder i karakter som præsident. Men jeg er stadig overrasket over, at hans reaktion kom så hurtigt og ud ad det blå. Han er fuldstændig uforudsigelig,« slutter Lars Cramer-Larsen.
Herunder kan du læse nærmere om det gasangreb i Syrien, som udløste USA's angreb på luftbasen.