Troels Lund skal diskutere fremtidens økonomi med verdens ledere
Ledere fra hele verden skal mødes for at diskutere planetens økonomiske udfordringer i fremtiden.
Ledere fra hele verden skal mødes for at diskutere planetens økonomiske udfordringer i fremtiden.
København: Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) mødes tirsdag 19. januar med verdens regeringsledere, ministre og erhvervsledere i den schweiziske by Davos for at deltage i World Economic Forums (WEF).
WEF er en fond, hvor alverdens beslutningstagere mødes for at diskutere verdens økonomiske udfordringer, og hvordan man løser dem.
Der afholdes årligt et verdensøkonomisk topmøde i WEF's hjemby, Davos, der i år har temaet "den fjerde industrielle revolution".
Danmarks erhvervs- og vækstministeren er inviteret med som regeringens repræsentant.
- Jeg glæder mig til at indgå i diskussion med beslutningstagere fra hele verden om de udfordringer, som alle lande står i, når det gælder om at navigere i den såkaldte "fjerde industrielle revolution", siger han i en skriftlig kommentar.
Troels Lund Poulsen skal indgå i to arrangementer på topmødets første dag, hvor han blandt andet skal deltage i en paneldebat om arbejde i den teknologiske udvikling.
/ritzau/