- De sidste kampe har det ikke været godt nok. Han fik en advarsel før kampen mod Real Madrid, om at det var på tide at komme op i gear. Men det indhop, han leverede dernede, var ikke godt nok. Nu skal han til Costa Rica og spille landskampe, så han har god tid til at tænke sig om på flyet. For spiller han ikke på holdet her, spiller han heller ikke VM til sommer. Så vil det være svært for landstræneren at udtage ham, sagde Ståle Solbakken søndag.

I Bolaños fravær har islændingen Rurik Gislason strålede på FCK's midtbane. Det har dog ikke fået Christian Bolaños til at frygte for sin plads på FCK's mandskab.

- Han er ikke nervøs, for han er jo en professionel type. Vi tager tingene stille og roligt, siger Bolaños agent.

- Han har jo masser at se til med både klub- og landshold, Han skal bare tage handsken på og vise, at han gerne vil tilbage, og så vise, at han er den topspiller han er, og som alle ved han er. Han tager det meget professionelt, og han kommer også til at vise sig fra sin bedste side i denne sæson, forsætter Morten Wivestad.

Den lille tekniker har som nævnt kontraktudløb med FCK til sommer efter den nuværende sæson, men der skulle allerede have været indledende forhandlinger om en forlængelse.

- Vi holder det internt, men vi har haft snakket sammen om, hvad der skal ske fremadrettet. Men det vigtigste lige nu er jo, at vi får ham tilbage i form, siger Morten Wivestad.