- Det at være formand for et parti er en kæmpestor opgave. Og med de kæmpe store udfordringer og problemer, som SF står med, så er det simpelthen ikke foreneligt med mit privatliv, siger Trine Pertou Mach til DR Nyheder.

Hun siger samtidig, at det ikke er fordi, hun ikke har lyst.

- Jeg synes faktisk, det kunne være en spændende opgave, og jeg har fået utrolig meget opbakning. Men det er i den nuværende situation ikke muligt for mig at forene med mit privatliv, siger Trine Pertou Mach.

Om støtten dermed tilfalder sundhedsminister Astrid Krag, som er formandskandidat, vil Trine Pertou Mach ikke løfte sløret for.

Den 42-årige SFer siger, at hun støtter den kandidat, som hun synes, svarer på de spørgsmål, der er væsentlige. Hun ønsker ifølge DR Nyheder heller ikke at fortælle, om hun håber på, at andre kandidater melder sig til formandsposten.