CANNES: En natsværmer blafrede ubehjælpsomt omkring i salen, inden lyset gik ned til Triers "Dancer In The Dark". Om natsværmeren var en, Peter Aalbæk Jensen havde genmanipuleret til at udspy et middel, der virkede befordrende for sentimentaliteten og intensiteten, skal vi lade være usagt. Men sjældent har begge dele sitret så længe i en mørk biografsal, som de gjorde, da der tidligt i går morges blev holdt pressevisning her i Cannes.
To timer og 19 minutter senere havde han knockoutet stort set hele salen, som kvitterede ved at gå amok i klapsalver og et par provokerende buuh.
"I en musical sker der aldrig noget forfærdeligt," siger Björks karakter Selma i filmen. Men det gør der i Triers. Og det havde effekt.
"Et mesterværk," siger Jesus Ruiz Mantilla fra det spanske dagblad El Pais, som reaktion på filmen til B.T.
"Det er ubetinget, den bedste film jeg har set i årevis. Og Björk gi'r virkelig en præstation udover det sædvanlige. Jeg ved godt, at Trier selv siger, at det ikke er en dogme-film, men for mig er den film beviset på, at dogme ikke kender nogen grænser."
Hans kvindelige kollega fra Reforma i Mexico, Monica Delgado, er ligeså begejstret. "Jeg elsker den, og tror, at jeg græd halvdelen af filmen. I starten var stemningen så lys, men efter hun bli'r frastjålet sine penge, græd og græd jeg konstant.
Den er fomidabel, og jeg elsker måden han bruger musicalen til så seriøst et emne".
Howard Feinstein fra New York Post er med på samme vogn, og elsker især Triers brug af gamle Hollywood film som han væver sin egen intelligente tråd igennem. "Og så Björk, hun er fabelagtig, fungerer virkelig godt. Det her er et stort nutidigt melodrama."
"Utrolig rørende og Björk eminent. Jeg hader ellers musicals, men måden genren var inkorporeret i denne her som en fantasi, er overhovedet ikke sentimentalt. En af de to bedste jeg har set hernede," siger Ruben Nollet fra De Tijol i Belgien.
Kati Sinisalo fra Helsingin Sanomat er den eneste, som drypper lidt malurt i Triers guldbæger. "Jeg fandt den interessant, og slutningen er jeg vild med. Men historien har så meget tilfælles med "Breaking The Waves", det kvindelige offer som er nærmest en engel, og det bryder jeg mig ikke om, og har svært ved at sluge."