'Are you on my side?' sang Silas Bjerregaard under Turboweekends koncert her til aften. Svaret var et pænt stort 'ja' fra det østjyske publikum. Bandet er efterhånden lige så meget husorkester her under bøgen som Johnny Madsen.

Turboweekend kan tænde en festivalfest med deres tungt insisterende synthesizerrock, men her blev det for ensformigt i længden. Det bliver turbo-tons.

Turboweekends vision er fin nok - og unik i Danmark - en elektronisk synth-baseret form for rockmusik, spillet uden brug af guitar (på scenen) med keyboards og programmerede lydflader og intenst, hidsigt basspil/spor. Fundamentalisme klæder hverken musik eller religion.

Modsat introverte synthrock-pionerer som Yes og Emerson, Lake og Palmer, inviterer Turboweekend sit publikum til fest. Numre som 'Trouble I', Into You', 'After Hours' og 'Colors' holder sit publikum fast, men der er ikke meget udfordring.

Mange af de raffinementer, man kender fra pladerne - og/eller P3, der altid har været glade for Turboweekend - går tabt i jagten på publikums ekstase.

Silas Bjerregaard er en glimrende og oven i det karismatisk sanger, når det tager ham, og det gjorde det i det meste af det fem kvarter lange sæt.

Men kun i 'Sweet Jezebel' mærkede jeg lidt af den glød, som i følelse, der dominerer album som 'Night Shift', 'Ghost Of A Chance' og 'Fault Lines'.

Et enkelt nyt nummer peger i en endnu mere varieret, elektronisk retning. Det lød spændende.

Turboweekend, Bøgescenerne, Smukfest 2014, Skanderborg, fredag aften.