- Vi har fået en anmeldelse fra en borger om, at der er fundet tre personer skuddræbt i en beboelse i bygden Nutaarmiut. Der skal også være to sårede, siger administrationschef ved politimesterembedet i Grønland, Claus Risbjerg.

Politiet i Grønland har ingen betjente i nærområdet, og derfor tager det tid for politiet at komme frem til gerningsstedet og få bekræftet oplysningerne.

- Vi har ingen oplysninger om gerningsmanden. Vi har en helikopter, der lander deroppe cirka 10.30 lokal tid (14.30 dansk tid, red.) med politifolk, læge og sygeplejersker, og når vi har vores folk på stedet, har vi informationer at give. Indtil videre har vi alle oplysninger fra anmelder, siger administrationschefen til politiken.dk.

BNB