Sara Amini - mor til Frida på fire år og Magnus på syv år

Det værste tidspunkt er som regel, når man har hentet dem i institutionen, så jeg undgår eksempelvis at handle derefter. Jeg har prøvet at stå og handle, og så hun (Frida, red) får et helt hysterisk anfald. Så lader jeg tingene stå og går ud af butikken. Det sker heldigvis ikke særlig tit.

Susanne - mor til Emilie på syv år og Nikoline på ni år

- Jeg har en gang oplevet, at en mor til en af pigernes veninder simpelthen lagde sig ned ved siden af hendes datter, som lige havde et hysterisk udbrud. Det hjalp faktisk sjovt nok.

Ellers plejer jeg selv bare at være ret kontant og sige nej, hvis mine egne piger begynder. Så går vi bare videre. Hvis det er fordi de er sultne eller trætte, får de nogle gulerødder at snacke og får lov til at se lidt fjernsyn.

Maria - mor til Adam på tre år og Roya på et år

- Det er som regel hende (datteren Roya,red), der er mest slem i ulvetimen. Så laver hun flitsbuen midt på gulvet, og så er der bare ikke noget at gøre. Det er jo oftest, fordi hun er sulten og træt, og så er der ikke så meget andet, der hjælper end aftensmad - og det er lige nu.

Skrækscenariet er jo, når man står i Netto med 20 meter kø, og de bare ikke gider mere. Det er vildt frusterende, og folk kigger bare med de der bebrejdende blikke.