1) Sigt højt

- Det er meget afgørende for et nytårsforsæt, at målet er stort. Ellers bliver man sløv. Man skal lave sine nytårsforsæt, som sportsfolk. Forestil dig, hvis en sportsmand ikke havde store mål med sin karriere, så sker der bare ingenting, fortæller han.

Udtrykket om, at hvis man sigter efter stjernerne, så kan man nå månen, kan bruges her.

2) Find de rigtige i omgangskredsen

Omgangskredsen er afgørende, når man vil opnå noget. Hvis man har et maraton som mål i sit nytårsforsæt, bør man se efter i sin omgangskreds, om der er andre der løber. Hvis der ikke er det,  kan man melde sig ind i en løbeklub.

- Det er vigtigt, at man har nogen at dele målet med. Hvis konen eller kæresten derhjemme er mere interesseret i hækling, er hun jo fuldstændig ligeglad med, hvor langt og længe du løber.

Det er også her, man skal se på, om der er personer i ens omgangskreds, der bremser den udvikling, man forsøger at opnå.

- Det er der, at det bliver hårdt. Men hvis man tror på teorien, om at de fem mennesker, man bruger mest tid med, er dem bliver man som, så må man sortere nogle fra. Det kan være hårdt for mange, der ser det som helligbrøde, siger Thomas Rex Frederiksen.

3) Hav tålmodighed

Det tager tre-fire uger at bryde en vane og dermed begynde en ny vane. Og for at kunne ændre sine vaner, skal man helst have underbevidstheden med.

Thomas Rex Frederiksen forklarer, at det gør man bedst ved at åbne op for sin højre hjernehalvdel, som er vores kreative center, der står for det logiske - som det matematiske.  Her skal man kunne se sine mål foran sig, og samtidig husker, at skrive dem ned, så man har dem i baghovedet.

- Når man forbinder de to hjernehalvdele, og arbejder med den højre hjernehalvdel, sikrer vi, at målene bliver rodfæstet dybt i underbevidstheden. På den måde etablerer man nemmest en ny vane. Og vaner er mennesket glad for. Det giver tryghed, der frigiver energi til at være mere spontan og kreativ, fortæller han.