Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Tirsdag aften er tre biler kørt sammen ved Åfløjen på Frederikssundsvej lidt uden for København. Både brandvæsen, politi, ambulancer og læge har været på stedet.
Det oplyser Københavns Politi til BT.
»Der er tre biler involveret, og der har været meldinger om fastklemte, men det skulle vist ikke være tilfældet mere,« siger Kristian Aaskov, der er vagtchef ved Københavns Politi.
Ifølge BTs mand på stedet er en sort Mercedes blevet påkørt af en varevogn, som så er blevet påkørt af en mindre personbil. Den sorte Mercedes er blevet trykket op mod et træ, og føreren af bilen var omkring klokken 22.45 fastklemt.
Fra politiet lyder det, at der nu kun er en enkelt patrulje på stedet, og at der indtil videre ikke er medlinger om alvorlig personskade.