De tre babylig blev fundet tirsdag og onsdag i henholdsvis en kælder og en garage i byen Giessen Langgöns 45 km sydvest fra Frankfurt, som var lejet ud til en 40-årig kvinde, der sad i fængsel for bedrageri.

Alle babylig blev fundet i campingkølere, og angiveligt er det kvindens børn, skriver bild.de. Kvinden har dog påstået, at børnene var døde ved fødslen.

Den 40-årige kvinde afsonede en dom på seks måneders fængsel for bedrageri, da babyligene blev fundet. Hun var netop kommet over i et åbent fængsel. 

Efter fundet af de døde babyer blev kvinden dog flyttet tilbage til et lukket fængsel. En obduktion af de døde babyer vil vise, hvornår de døde, hvor gamle de var og hvad dødsårsagen var. 


Kvinden er desuden mor til et fjerde barn, som for nylig blev født, mens hun var i politiets varetægt.

Tysklan har været ramt af flere andre lignende sager. Blandt andre blev en kvinde i 2006 idømt 15 års fængsel, efter hun blev kendt skyldig i at have dræbt otte nyfødte børn.