Politiet i Chicago har anholdt tre unge mænd, der mistænkes for at planlægge terrorangreb mod NATO-topmødet, som finder sted i byen i denne weekend.
De tre blev anholdt tidligere på ugen og sigtes nu for kriminel sammensværgelse og for besiddelse af sprængstoffer. Det skriver AP ifølge Globalnews.ca.
Mændene, der er mellem 20 og 24 år, har angiveligt tilknytning til Occupy-bevægelsen. Deres advokat fortæller til AP, at de er i chok over anklagerne og nægter sig skyldige.
Yderligere seks personer er blevet anholdt og efterfølgende løsladt i forbindelse med sagen.
BNB
Del: