Det var en streg i regningen, da flere unge fik røvet deres mobiler under en fest i Hellerup lørdag.

En gruppe unge holdt fest på Hellerup lystbådehavn lørdag aften. Festen var en såkaldt Facebook-fest, hvor deltagerne var inviteret via det sociale netværk. Men invitationen var også blevet modtaget af nogle, som den bestemt ikke var sendt til.

Det gjaldt tre unge drenge, der benyttede festen til at røve fem mobiler fra de festglade unge.

- Flere unge blev med kniv og verbale trusler om kvælertag truet til at udlevere deres mobiltelefoner, siger vagtchef Anders Schütt fra Nordsjællands Politi.

De tre røvere en 14-årig dreng fra Brønshøj og hans venner, en 15- og en 16-årig dreng begge fra København S, stak af efter røverierne. Men de nåede ikke langt, før de alle tre omkring midnat blev anholdt ved 7-Eleven kiosken på Strandvejen.