Luxembourg er i sorg, efter at grevinde Stéphanie de Lannoy pludseligt har mistet sin mor, kort før hun skal giftes med storhertugarvingen Guillaume.

Grevinde Alix de Lannoy døde søndag af et slagtilfælde, skriver den luxembourgske avis Wurt.

Den belgiske grevinde var gift med grev Philippe. Stéphanie var den yngste af en søskendeflok på otte.

Den royale familie af Luxembourg har sendt sine dybeste kondolencer til den belgiske hertugfamilie og fortalt, at familien er i deres bønner og tanker.

Guillaume og Stéphanie blev forlovet i april i år, og der er kun to måneder til, at Guillaume og Stéphanie skal giftes. Bryllupsfesten kommer til at vare i to dage.