To personer er tidligt søndag morgen døde i en voldsom ulykke på E45 i Nordjylland, oplyser Nordjyllands Politi.
Ulykken skete, da en spøgelsesbilist havde forvildet sig ud på motorvejen og kørte frontalt ind i en anden personbil.
Politiet advarede om bilisten og sendte flere patruljer til motorvejen.
Men klokken 04.30 kørte spøgelsesbilisten frontalt sammen med en personbil. Både føreren af personbilen og spøgelsesbilisten mistede livet.
Oplevede du spøgelsesbilisten eller ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk
Der skete kraftig materiel skade ved ulykken, og begge de involverede i ulykken blev erklæret døde på stedet af ambulancelægen, oplyser Nordjyllands Politi.
{embedded type="node/polls" id="38711062"}
De to biler kørte sammen nord for rastepladsen Himmerland, der ligger syd for Støvring.
Der var ingen andre i bilerne, end de to omkomne. Føreren af spøgelsesbilen var identisk med en 25 årig mand fra Tårs, mens føreren af personbilen var identisk med en 45 årig mand fra Gjøl området, oplyser politiet.
Trafikken er som følge af ulykken spærret i nordgående retning mellem frakørsel 32 og 31, oplyser Vejdirektoratet. Bilister skal dreje fra ved frakørsel 33 Haverslev.
Motorvejen er genåbnet efter ulykken.
BNB
{embedded type="node/polls" id="38711135"}