- To danske unge mænd fra Nordsjælland har mistet livet i en motorcykelulykke i Australien, og vi har underrettet forældrene, siger Palle Jørgensen, vagtchef hos Nordsjællands politi.

På Facebook udtrykker familie og venner dyb sorg over tabet af de to unge mænd.

- R.I.P. Morten Theilgaard Svendsen♥♥♥♥ jeg er i chok! Du vil være savnet! du var ham jeg var meget forelskede i, i folke skolen♥ jeg græder inderligt :( sov godt søde♥, skriver Sophie Sille Stensgaard Kümler.

- super billede! Lige sådan som jeg husker fra sidst jeg så Luis. Glad og smilende smuk colombianer <3 R.I.P, skriver Fabiola Christensen som en kommentar til et billede af Luis Dehn-Jensen.

Bob Murphy, der sad fast i trafikken i går morges og var vidne til ulykken, fortalte til den australske avis, at han var meget bevæget over at overvære den voldsomme ulykke.

- Det var en chokerende ting - det efterlader en kvalmende følelse i maven, sagde han.

Der er sket ulykker på stedet før, og ifølge Herald Sun har politiet en formodning om, at for høj fart kan være medvirkende til den fatale kollision.