Trafikkens førstemand med lav profil
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) er en af regeringens absolut mest garvede medlemmer. Han står nu til alvorlige hug for at løbe fra løftet om en vestjysk motorvej.
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) er en af regeringens absolut mest garvede medlemmer. Han står nu til alvorlige hug for at løbe fra løftet om en vestjysk motorvej.
Diskussionen om en motorvej mellem Holstebro og Herning er slut. Nu er det udelukkende et spørgsmål om, hvornår motorvejen kommer.
Nogenlunde sådan lød det fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S), da han tidligere på året mødtes med nordvestjyske lokalpolitikere og erhvervsfolk for at diskutere deres brændende ønske om en ny motorvej. Den nye regering overtog projektet fra den tidligere VK-regering, men transportministeren har flere gange understreget, at motorvejen ikke har kurs mod mølposen.
Det løfte kommer den i vide kredse respekterede Henrik Dam Kristensen måske til at løbe fra nu. Regeringens finanslovforslag indeholder ikke en linje om den nye motorvej, der skal sikre hurtig transport mellem Holstebro og Herning, når sygehuset i Holstebro lukker i 2017.
Hvis ikke motorvejen bliver en realitet, vil det uden tvivl være en streg i regningen for Henrik Dam Kristensen, der har ry som en politiker med troværdigheden i orden. Han er en af kun to ministre i Helle Thorning-Schmidts (S) regering med tidligere ministererfaring, og under Poul Nyrup Rasmussen (S) markerede han sig som en af de mest populærere - måske ligefrem folkekære - regeringsmedlemmer.
I 1994 blev Henrik Dam Kristensen landskendt som »postbuddet fra Vorbasse«, da det dengang 37-årige folketingsmedlem og tidligere landpostbud blev udnævnt til landbrugs- og fiskeriminister. To år senere blev han verdens første fødevareminister, inden han fra 2000 til 2001 rundede sin første regeringsperiode af som socialminister.
Efter en kort karriere som europaparlamentariker og socialdemokratisk partisekretær stillede Henrik Dam Kristensen atter op som folketingskandidat i 2005, men forinden var han blevet opfordret til at udnytte sin popularitet til at blive formand for Socialdemokraterne efter Mogens Lykketoft.
Det var han imidlertid ikke interesseret i, og hans politiske virke efter genvalget i 2005 er da også blevet ført med en noget lavere profil end i de glade Nyrup-dage. Hvor han i 1990erne meningsmålinger gentagne gange blev kåret til regeringens mest populære ministre, ligger han nu i den bløde midtergruppe.