Så kunne man godt få den tanke, at Mallorca-træneren er færdig med at importere vin til Danmark. Men sådan er det slet ikke.

Michael Laudrup er nemlig stadig ligeværdig partner i Laudrup - Vin og Gastronomi, sammen med medstifter og indehaver Per Buhl.

Denne forretning køres af et selskab, der hedder Laudrup Vinimport I/S. Altså et helt andet firma end Laudrup Vin Aps.

Forvirret? Ja. Og det er blandt andet derfor, at Laudrup Vin Aps er ophørt med at eksistere.

- Vi oplever desværre at der bliver skrevet en masse uden nogen ringer til os, hvis Laudrup Vin Aps kommer ud med et mindre underskud. Journalisterne tror det er vinforretningen, men det er det altså ikke. Så jeg er faktisk meget glad for at du ringer, siger Per Buhl.

Også Michael Laudrup selv ville ønske, at journalisterne lige kunne vente med at trykke på aftrækkeren.

- Ind imellem kunne man måske godt bruge fem minutter ekstra på lidt research, skriver han i en mail til B.T.

Men nu burde misforståelserne altså høre op.

Laudrup Vin Aps bliver lagt ind under Laudrup Holding. På den måde slipper Michael Laudrup også for at betale to revisionsafgifter og bare nøjes med en.