Og sammenligningen med Holywood har vist sig ikke at være langt fra virkeligheden. I år har Lance Armstrong-cirkus'et haft en lang række af de ingredienser, man forbinder med drømmefabrikken. Den texanske cykelrytter er blevet en utilnærmelig stjerne, som omgives af bodygards og diverse corporate-folk, der ligeså meget synes at beskytte deres forretning som stjernen.

For medierne har det været nærmest umuligt at få Lance Armstrong i tale. Når han har meddelt sig til offentligheden, har det været gennem en pressetalsmand eller andre tilknyttet US Postal-holdet.

Men overfor den franske sportsavis L'Equipe har Armstrong trods alt gjort en undtagelse. Her forklarer han blandt andet, hvorfor han har valgt især de franske medier fra.

"Det, der skete sidste år, er langtfra historie. Jeg har intet glemt. Jeg mistede nogle illusioner. Siden dengang har jeg set anderledes på pressen.

En del af pressen var unfair - ikke kun overfor mig men også overfor cykelsporten. Det har jeg reageret på ved at nægte at give interviews. Hvorfor skal jeg støtte folk, som kun er ude på at slå vores sport ihjel?

Jeg læser L'Equipe hver dag og kan konstatere, at de artikler, der handler om doping, står på cykelsiderne. Hvorfor? Hvorfor står de ikke under fodbold eller atletik? Det er simpelthen ikke rimeligt," siger Lance Armstrong.

Da han vandt sidste år mere end antydede de franske aviser, at det næppe kunne være sket på reel vis. "På en anden planet" lød en af overskrifterne.

At Armstrong, der begyndte sin sportskarriere som triathlet og i begyndelsen af sin professionelle cykelkarriere var udpræget klassikerrytter, har udviklet sig til også at kunne køre i bjergene, har også givet stof til mistanke.

"Freddy (Armstrongs soigneur siden tiden på Motorola, red.) har gemt mine medicinske data siden 1996. Dengang vejede jeg 82 kilo, i dag ligger jeg omkring 73. Næsten ti kilos forskel betyder enormt meget. På det område har min sygdom hjulpet mig meget. Min krop og min fysiologi har ændret sig, og jeg træner også meget anderledes - hårdere og længere.

I 1996 boede jeg også i Nice-området, men jeg kørte ikke i bjergene på samme måde. Det kan slet ikke sammenlignes med, hvordan jeg arbejdede i 1994-1995. Jeg har udviklet mig til en klatrer.

Min sygdom har ændret mig på det mentale plan og på det profesionelle. Da jeg blev professionel i 1993, havde jeg et afslappet forhold til min profession. Men sygdommen ændrede fuldstændig min fokus. Den Armstrong, jeg var fysisk, eksisterer ikke mere. Den rytter er død. Den rytter, som koncentrerede sig om klassikerne, som udså sig enkelte etaper i de store etapeløb," fortæller Lance Armstrong i et af de sjældne interview han har givet, når man ser bort fra de obligatoriske pressekonferencer han er tvunget til at stille op til.