EU-parlamentariker Emilie Turunen og medlem af SFs landsledelse Nanna Westerby følger partiets ordfører, Jesper Petersen. De forlader SF. Det bekræfter begge kvinder på Facebook.
Både Turunen og Westerby følger partiets ordfører og melder sig i stedet ind hos regeringspartneren Socialdemokraterne.
- Jeg melder mig ind i Socialdemokraterne, fordi det er der, jeg politisk hører hjemme. Det er en stor beslutning med mange konsekvenser, også personlige, og en beslutning, der har skullet modne sig, men jeg kan mærke, at det er det rigtige for mig at gøre. Jeg kan ikke lave politik halvhjertet eller splittet, skriver Emilie Turunen på facebook
DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
{embedded type="node/polls" id="24879619"}
Den 28-årige Emilie Turunen vil fortsætte i EU-parlamentet som medlem af den Socialdemokratiske gruppe. Hun har allerede meddelt, at hun ikke genopstiller, når hendes mandat udløber i 2014.