USA: Flere tornadoer har søndag raseret områder i de centrale og sydlige dele af USA. Indtil videre er 12 personer blevet bekræftet dræbt i delstaten Arkansas, mens én person ifølge CNN er død i Oklahoma.

Billeder fra områderne viser huse slået til pindebrænde og væltede biler. Værst er det gået ud over byen Vilonia med 3.800 indbyggere, der mistede størstedelen af sine bygninger i stormen.