Danske topchefer er parate til at skære dybt i erhvervslivets støtteordninger for at finansiere lettelser i topskatten.

Det viser en rundspørge blandt Berlingskes Toplederpanel, som 228 direktører har svaret på. 64 procent mener, at erhvervslivets støtteordninger må stå for skud i forbindelse med en kommende skattereform, mens kun 25 procent er imod.

- Man skal hente pengene til skattereformen på erhvervsstøtteordningerne. Basalt set holder de liv i noget, der ikke er værd at holde liv i, siger Thomas Hagerup, adm. direktør i møbelkæden In2house, til Berlingske.

Det er især ønsket om lavere topskat og en højere grænse for, hvornår der skal betales topskat, som får topcheferne til at bringe erhvervsstøtten i spil.

- Hvis man vil sænke topskatten, så må alle holde for, og det må erhvervslivet også. Jeg ved godt, det er vanskeligt at skære i erhvervsstøtten, men jeg tror, det er det, som skal til, siger Lars Fournais, adm. dir. hos Brødrene Dahl, Danmarks største VVS-grossist, til Berlingske.

Sidste år løb den samlede erhvervsstøtte op i 21,3 mia. kr., og professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet er slet ikke i tvivl om, at det vil være fornuftigt at bruge de penge til skattelettelser:

- Hvis man letter topskatten, gavner det økonomien generelt i stedet for, at det kun er bestemte sektorer, der bliver økonomisk begunstiget.

Ifølge regeringsgrundlaget skal en kommende skattereform øge arbejdsudbuddet med mindst 7.000 personer, og den billigste måde at gøre det på er ifølge Michael Svarer at sænke topskatten. Alligevel er regeringen tøvende over for erhvervsledernes ønske om at veksle erhvervsstøtte til lavere skat på arbejde.

- Vi er i gang med at granske erhvervsstøtteordningerne, men jeg tror ikke, at de penge skal indgå i finansieringen af skattereformen. De indgår i den generelle holdbarhed på statsfinanserne. Det store regnestykke, siger skatteordfører Nadeem Farooq (R).