Den største ideologiske kamp i Kina i to årtier, sådan beskriver analytikere ifølge Berlingskes korrespondent Kim Rathcke Jensen situationen i Kina. En magtkamp, der nu er brudt ud i lys luge, efter den kinesiske politiker Bo Xilai, der var leder af kommunistpartiets afdeling i Chongqing i det sydvestlige Kina, er blevet fjernet fra sin post.Til efteråret skal partimedlemmer for Kinas kommunistparti vælge ny præsident samt premierminister, og hundrede af de mest magtfulde stillinger i et-partistaten skal besættes. Wen Jiabao træder dermed tilbage som premierminister efter to perioder på ti år på posten. Den afskedigede toppolitikker Bo Xilai har længe været kandidat til at træde ind i partitoppens inderste kreds ved efterårets valg. Bo Xilai er en karismatisk person, der specielt har ført sig frem på sine ultrakonservative holdninger. Han er neo-maoist og har blandt andet genindført sangstævner med kommunistiske sange. Men nu er han blevet fjernet fra sin post. Det sker ifølge Kim Rathcke Jensen, fordi toplederne var blevet bange for, at han kunne skubbe til den politiske balance i toppen.- De er bange for, hvad han vil, og hvad han vil bruge den folkelige magt til. Usikkerheden har gjort, at han har mistet opbakning højt oppe i systemet, siger Kim Rathcke Jensen.

Bo Xilais politiske problemer begyndte imidlertid i sidste måned, da hans håndplukkede politichef, Wang Lijun, søgte om asyl på USAs konsulat i Chengdu, angiveligt i et forsøg på at flygte. Wang Lijun skulle desuden have forsøgt at bevise, at Bo Xilai var involveret i korruption. Også politichefen er blevet taget af sin post.

Men ifølge Kim Rathcke Jensen er Wang Lijun bare en bonde i skakspillet. Han forklarer videre, at det, der gør denne magtkamp så speciel, er, at alt det her normalt foregår bag lukkede døre.

- Men nu finder man ud af, hvordan det er, de går og bekæmper hinanden, siger han.

Kim Rathcke Jensen pointerer dog, at det politiske spil langt hen ad vejen fortsat er et lukket land, og at ingen udenfor partitoppen rent faktisk ved, hvad der foregår. Eller hvad de kommende topledere egentlig vil.