Matchmaking? Når man matcher to, for eksempel boksere. Man laver en boksekamp. De to kan mødes. Tid og sted. Fly og gage. Og bagage.

Det blev officielt godkendt, da Morten Mølholm tog det i sin mund. Mølholm er informationschef i Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Han er mand med stor indflydelse. Fra Mølholms stol kan man præge den danske sportsverden. Han er et magtmenneske i ordets bedste betydning.

Mølholm smækker ikke med dørene. Dem har han folk til at åbne for sig. Men i sidste uge bankede han næven i skrivebordet.

En farlig cocktail

Der var prof-boksning på TV både torsdag og fredag. Mølholm skrev en leder i DIF-bladet Idrætsliv:

"Gladiatorsport - blandingen af kampsport, penge og TVs jagt efter høje seertal kan være en farlig cocktail.

Der er betydelige mangler i promotor Anders Vesters matchmaking.

Tilfældige modstandere hentes hertil som daglejere for at agere boksebold for danske boksere."

Anders Vester, en tidligere fagforeningsmand i Århus, røg i harnisk. Han var tæt på at svinge sig op i lysekronen eller bruge hovedpuden som boksebold.

"Det er det groveste angreb nogensinde. Jeg kræver, at han dementerer.

Ellers vil han blive kontaktet af min advokat, og så mødes vi i retten," gurglede Vester.

Fidusen i det hele

Kan man eventuelt matche Vester mod Mølholm?

Det vil nok være lidt synd for Mølholm. Vester ved, hvordan man knalder en lige højre afsted. Eller slår et dybt venstre hook lige i madkassen.

Jeg tvivler på, at Mølholm har lært en undvigende rulning eller en dobbeltparade.

Hvis jeg matchede de to, ville der være dobbelt grund for Mølholm til at klage over dårlig matchmaking. Han ville sidde inde bag plastre, bandager og gips og ønske sig tilbage på DIF-stolen.

Men Mølholm har jo evig ret i, at udenlandske boksere næsten altid er danske boksere underlegne.

Han har jo ret i, at dansk matchmaking går ud på at opbygge høje sejrs-statistikker for danske boksere.

Sådan har det altid været. Lige siden Mogens Palle satte gang i næverne for mere end 40 år siden.

Matchmaking er rent faktisk fidusen i det hele. Hvis man kan acceptere, at der er en fidus i professionel boksning.

De fleste tilskuere vil hellere se jævnbyrdige kampe med spænding om udfaldet.

Men de vil allerhelst se titelkampe med dansk deltagelse, og for at nå den slags skal de danske boksere matches smart og vinde de første 20 kampe.

Og gerne før tid, hvor udlændingen ligger udstrakt på gulvet og tænker på, om det er en returbillet til flyet, han har fået.

Hvis jeg var Vester, ville jeg tage vest på. Og så ville jeg tælle til 10. Nej, hellere til 10.000.

Latterlige trusler

Det er ikke det, at Vester svarer igen, når han er blevet ramt rent i solar plexus.

Det er det, at han truer med retssag.

Her skulle han trække grænsen.

Det er jo komplet latterligt, at det fyger med trusler om retssager i sportens verden.

Og ingen af dem bliver til noget.

Og hvis de blev til noget, hvad skulle vinderen bruge retssejren til?

Jeg har ikke arkiveret diverse trusler, men husker nogle af dem:

Bjarne Riis truede DR TV for løgnagtige doping-påstande, men har ikke foretaget sig noget siden.

Så begynder det at ligne en boomerang. Fra Riis til Riis.

Der er næppe tal på de mange gange, Mogens Palle har truet boksejournalister og deres aviser med bål og brand. Og fornylig var Gert Bo Jacobsen også ude med en retstrussel mod bokseforbundet, fordi han ikke kunne få licens som promotor.

Når folk i sportens verden begynder at blive alvorlige og ligne folk fra Christiansborg, er der grund til at være opmærksom og måske ligefrem skeptisk.

Men hvis de begynder at blive indædte, forbandede og ligne en Carsten Koch på vej med affaldsposen, skal man tage paraderne op foran kyssetøjet og vente på det næste billede.

Ib Pilegaard