Tom Boonen styrter - ude af Flandern Rundt
Uheldene fortsætter for belgieren, der har vundet klassikeren tre gange,
Uheldene fortsætter for belgieren, der har vundet klassikeren tre gange,
Styrtet skete meget tidligt i dagens løb. Ikke mere end omkring 20 kilometer var kørt. Løbsradioen bekræftede kort tid efter, at han er udgået af årets udgave af den flamske klassiker.
Tom Boonen blev kørt direkte på hospitalet. Han har haft et uheldigt forår efter en i øvrigt også uheldig vinter med flere skader og sygdom. Så sent som i Gent-Wevelgem sidste søndag, styrtede han, og formmæssigt var han ikke klar, hvorfor han kørte Tre dage ved Panne, der skulle sørge for at han i dag kunne kæmpe med om sejren.
Boonen var da også optimistisk inden løbet, men uheldet ramte ham altså endnu engang. For de mange belgiske tilskuere er det også en skam, da Boonen er helten, og formentlig i særdeleshed iført den belgiske mesterskabstrøje. Boonen befinder sig aktuelt på hospitalet i Tourhout, hvor han blev kørt til i ambulance.
Han har dog forladt hospitalet igen i selskab med sin kæreste, og det blev konstateret, at han ikke har fået nogen brud, oplyser holdet.
Omega Pharma - Quick Step må dermed undvære kaptajnen, og det må forventes at det i stedet er Sylvain Chavanel, der har de bedste chancer.