Toget kan konkurrere med bilen over Øresund
Toget kan konkurrere med bilen over Øresund
Toget kan konkurrere med bilen over Øresund
Det bliver markant billigere at tage med tog end med bil over Øresund mellem København og Malmø, når forbindelsen åbner til sommer.
DSB og det svenske trafikselskab Skånetrafiken (ST) har aftalt, at prisen for en rejse over Sundet bliver 60 danske kroner hver vej. Til sammenligning koster en enkeltrejse med personbil 230 kr.
Bor man i Skåne med arbejde i Danmark gælder de danske skatteregler og dermed også befordringsfradraget. Dermed vil nettoprisen for et månedskort til 1200 dkr. mellem København og Malmø blive 660 kr. ved en trækprocent på 40,4, oplyser DSB.
Til sammenligning koster et månedskort for biler 3400 dkr. om måneden brutto og 2860 kr. netto ved samme trækprocent.
/ritzau/