Påskens sporarbejde, der både har været planlagt og forårsaget af tirsdagens ulykke på Nordhavn Station, er afsluttet mandag. Det er meldingen fra trafikinformationschef i DSB, Tony Bispeskov, skriver B.dk.

- Vi er i løbende dialog med Banedanmark. De meldinger, vi får, tyder på, at sporarbejdet på Kystbanen bliver færdigt planmæssigt, siger Tony Bispeskov.

Han fortæller, de rejsende skal holde øje med DSB.dk, for når sporarbejdet ikke at blive færdigt, vil det være stedet, hvor rejseændringer vil blive meldt ud.

Tirsdag inden påske kørte et tog af sporet ved Nordhavn Station - en hændelse, der berørte 200.000 rejsende.

Herefter blev trafikken mellem Østerport og Svanemøllen station indstillet, mens trafikken i resten af hovedstadsområdet var stærkt påvirket af ulykken.

I løbet af påsken har Banedanmark forsøgt at udbedre skaderne ved Nordhavn Station, så de rejsende på Kystbanen igen kan bruge strækningen efter påske. Dertil kommer, at DSB i forvejen havde planlagt sporarbejde på Kystbanen i påsken, hvor færre rejser på strækningen.

- Sporarbejdet har flyttet sig løbende. Det har blandt andet betydet, at der har været indsat busser mellem Hellerup og Nivå. Der kommer ændringer løbende gennem resten af påsken – og tingene vil fortsat ændre sig, siger Tony Bispeskov, der derfor har et god råd til passagerne:

- Det gode råd er at tjekke rejseplanen, hvis man skal rejse til og med mandag. Sporarbejdet ved Nordhavn er forhåbentlig afsluttet tirsdag morgen, siger han til B.dk.