Den ene af de unge mænd, Morten Theilgaard Svendsen, er fra Hørsholm, og var ifølge bt.dk's oplysninger i Australien for at arbejde som mekaniker.

Det lokale politi i Melbourne fortæller, at ulykken skete, da motorcyklen stødte ind i en lastbil, og de unge mænd blev dræbt på stedet.

Bob Murphy, der sad fast i trafikken i går morges, og var vidne til ulykken fortalte til den australske avis, at han var meget bevæget over at overvære den voldsomme ulykke.

- Det var en chokerende ting - det efterlader en kvalmende følelse i maven, sagde han

Politiet er stadig i gang med at efterforske årsagen til ulykken, men ind til videre har man en formodning om, at for høj fart kan være medvirkende til kollisionen.

Det er ikke den første ulykke på stedet, og ifølge Herald Sun opfordrer det lokale politi altid motorcyklisterne til at sætte farten ned og være opmærksomme på andre trafikanter.

De danske pårørende er underrettede om dødsfaldene.

Kender du noget til sagen? Skriv til os på 1929@bt.dk.