Blasfemidebatten har for nylig indtaget den globale dagsorden på ny. Tidligere på måneden udløste det bred fordømmelse, da det kom frem, at en muligvis handicappet 14-årig pige i Pakistan var fængslet og risikerede dødsstraf for at have afbrændt nogle sider af Koranen. Og senest har den amerikansk-producerede islamkritiske film »The Innocence of Muslims« ført til massive og voldsomme protester flere steder i den muslimske verden.

Herhjemme har diskussionen om blasfemiparagraffen bølget frem og tilbage ved flere lejligheder. Ikke mindst i kølvandet på Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten, eller da Institut for Menneskerettigheder i foråret slog fast, at »religioner ikke har menneskerettigheder«.

Flere aktører har i årevis kæmpet for at få paragraffen afskaffet, og Straffelovrådet er i øjeblikket i færd med at undersøge, hvilke juridiske konsekvenser en afskaffelse vil medføre, men nu viser en ny meningsmåling, at et klart flertal af danskerne ønsker at bevare paragraffen i Straffeloven, skriver Berlingske.

1.000 danskere er blevet spurgt af analysebureauet Norstat, og 66 pct. siger nej til, at blasfemiparagraffen skal ophæves, mens 34 pct. ønsker at afskaffe den. Biskop Kjeld Holm fra Aarhus Stift vurderer, at danskerne overordnet ser en signalværdi i paragraffen, og selv i en tid, hvor religion af mange anses for at være en privat sag, har danskerne i bund og grund en respekt for forskellige religioner og grader af religiøsitet.

- Det er mit indtryk, at der dybt i folkedybet ligger denne her indgroede og nedarvede respekt for, at vi kan have forskellige tros-opfattelser, og at man bør respektere det, der kan være det mest kostbare og væsentlige i et andet menneskes liv. Blasfemiparagraffen har ikke været i anvendelse i mange år, og jeg mener ikke, at den skal bruges til at straffe folk med. Men den udtrykker en signalværdi om, at vi i et civiliseret og oplyst samfund taler ordentligt, siger biskoppen til Berlingske.

Misforstået tolerance

Danskernes holdning overrasker og ærgrer imidlertid chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank CEPOS, der har bestilt meningsmålingen.

- Det kan godt være, at paragraffen bliver set som en symbolsk markering af, at vi som samfund har en grænse for, hvad der er acceptabelt, men det er en misforstået tolerance. Blasfemiparagraffer er med til at legitimere den krænkelsesmentalitet, der fører til vold og ufred visse steder i verden. Hvis Danmark vil have troværdighed, når vi kritiserer blasfemilovgivningen i eksempelvis Pakistan, eller hvis vi stiller os uforstående overfor, at folk reagerer med vold på en islamkritisk film på YouTube, så må vi afskaffe blasfemiparagraffen selv, siger han.

Jacob Mchangama påpeger, at paragraffen desuden udgør en ulighed for loven, idet religion bliver tildelt et særligt beskyttelseshensyn, som en politisk ideologi eksempelvis ikke har. Det uanset at nogle mennesker kan have lige så stærke følelser for deres politiske observans, som andre kan have om deres religion.

Religionsforsker Tim Jensen fra Syddansk Universitet understreger, at det er svært at gisne om baggrunden for flertallets holdning, men han hæfter sig ved, at debatten om blasfemi i høj grad er blevet bundet op på spørgsmål om islam, integration og kultur – ikke mindst af Dansk Folkeparti der flere gange har ønsket at ophæve paragraffen.

- Danskerne ser måske blasfemiparagraffen som en hjælp til integration, fordi den fremmer en accept af det multikulturelle og det multireligiøse. Og en accept af at religion spiller en større rolle for nogen end for andre. Men det kan også være problematisk, hvis det afspejler en formening om, at religiøse menneskers følelser har krav på en slags særstatus og særlig beskyttelse, siger han.