To kreaturslagterier lukkes pga. BSE-sagen
To kreaturslagterier lukkes pga. BSE-sagen
To kreaturslagterier lukkes pga. BSE-sagen
Slagterikoncernen Danish Crown indstillede i dag efter arbejdstids ophør slagtningerne på to af koncernens fem kreaturslagterier. Lukningen af slagterierne sker i direkte konsekvens af det drastiske fald i danskernes køb af oksekød efter fundet af BSE hos en ko i Himmerland i sidste uge.
Det har påvirket salget af oksekød på det danske marked og enkelte eksportmarkeder stærkt, og det har betydet et fald i noteringen på 75-100 øre per kg oksekød.
Udsigten til yderligere prisfald har fået leverandørerne til at udsætte levering af deres kreaturer og i stedet beholde dem hjemme i staldene i håb om en snarlig bedring i priserne.
For at tilpasse kapaciteten på slagterierne til det øjeblikkelige behov har Danish Crown derfor besluttet at lukke slagterierne i Skive og Kolding.
/ritzau/