To personer har mistet livet, mens flere er kommet til skade ved en voldsom trafikulykke nær Hjørring søndag eftermiddag. Det skriver tv2.dk.
»To biler er kørt sammen på Frederikshavnsvej. Den umiddelbare melding er, at to er døde, to er hårdt kvæstet og to er lettere tilskadekomne,« fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi til tv2.dk.
En af de kvæstede er et barn, som ifølge politiet er blevet kørt til Hjørring Sygehus.
Ulykken er ifølge nordjyske.dk sket nær en rundkørsel ved Hirtshalsmotorvejen. Vejen omkring ulykkesstedet er spærret og vil forblive spærret i en længere periode.
BNB
Del: