Politiet i amerikanske Georgia undersøger nu en tragisk sag om et indbrud lørdag, hvor to unge børn blev dræbt.

Det fortæller oplyser talspersonen fra politiet i Clayton County, Ashanti Marbry, ifølge Fox News.

Under indbrudet blev 15-årige Daveon og hans 11-årige søster, Tatiyana Coates, fundet skudt i deres hjem i Jonesboro.

Politiet blev alarmeret, da en af deres søskende ringede til alarmcentralen sidst på eftermiddagen: Nogen var brudt ind og var ved at skyde.

Betjentene rykkede straks ud og fandt tre andre søskende i hjemmet, som var alle sluppet uskadt.

»Det er hjerteskærende. Det er det altid, når nogen død, men især, når det er børn,« fortæller Ashanti Marbry.

15-årige Daveon Coates var den ældste i søskendeflokken, mens den yngste blot var seks år. Der var ingen voksne i hjemmet under røveriet, da forældrene var ude.

Politichefen hos Clayton County Police har beskrevet røveriet som tragisk og meningsløs. Der er ifølge WSB-TV stadig ingen mistænkte, men politiet har dog flere spor at gå efter.