Natten til onsdag blev der kastet med sten fra en motorvejsbro på den fynske motorvej. To biler blev ramt og motorvejen var spærret mellem afkørsel 53 Odesen Sv og afkørsel 54 Vissenbjerg i flere timer.

Det skriver Ekstra Bladet.

»Det er sten, som er kastet ned på vejen, som bilerne er kørt ind i. Den ene bilist så stenen blive kastet, men kunne ikke nå at undvige,« siger vagtchef Torben Jakobsen fra Fyns Politi.

Ingen personer er kommet til skade. Ifølge avisen var politiet massivt til stede i området omkring motorvejen.

Lidt over klokken 05.00 på motorvejen helt genåbnet oplyser Vejdirektoratet på Twitter. Som bilist må man forvente ekstra rejsetid og kødannelse onsdag morgen.