Tjen penge på dit campingudstyr
Har du nogensinde tænkt på, at der kan være penge i dit campingudstyr?
Har du nogensinde tænkt på, at der kan være penge i dit campingudstyr?
«»den, at du bliver nødt til at sælge det, altså. Hvis du lejer det ud de perioder af året, du ikke bruger det, sparer du opbevaringsplads, du hjælper nogen, der ikke selv har den komplette camping-pakke, og du tjener penge. Det er da til at forstå!
Kom i gang med at udleje dit campingudstyr
Uanset, om det er et telt, en campingvogn, et primusapparat, en køletaske eller noget helt femte, du ligger inde med, så kan du leje det ud hos Jepti. Du begynder med at oprette en profil på hjemmesiden, og herefter opretter du en annonce pr. ting, du gerne vil udleje. Her skal du også tage stilling til, om du foretrækker at blive betalt kontant, med check eller via bankoverførsel.
Jepti anbefaler, at du og lejer altid tegner en kontrakt på det lejede. Jepti stiller en standardkontrakt til rådighed, som du kan bruge for at være sikret bedst muligt.
Når en lejer er interesseret i noget af dit campingudstyr, modtager du en SMS eller mail. Jepti har en kalenderfunktion, som gør det nemt at se, om udstyret er ledigt, og hvis det er det, accepterer du forespørgslen. Så kan du og lejer aftale detaljerne om afhentning, betaling og udveksling af kontrakt i ro og mag. Når du får campingudstyret retur, har du samtidig tjent en sum penge, som du får i hånden eller på kontoen, alt efter præference. Ved en gennemført udlejning betaler du 10 procent af udlejningssummen til Jepti. Inkluderet i det beløb er en forsikring, der automatisk dækker dit campingudstyr op til 100.000 kr.
Den gode udlejning
Et godt tip til udlejningsannoncer, der giver succes, er selve annoncen. Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan den ser ud. Brug derfor lidt tid på at beskrive dit campingudstyr – hvor mange mennesker kan dit telt rumme, er det nemt eller svært at slå op, medfølger der en pløkhammer, osv. Sæt også gerne billeder på annoncen; Det gør det nemmere for lejeren at forholde sig til din vare.
Det er en god idé at skrive det i annoncen, hvis du ønsker dit campingudstyr retur på en bestemt måde (rengjort, sammenfoldet, nyvasket, eller lignende). På den måde undgår du og lejer ærgrelser på den bekostning. Det har imidlertid vist sig, at alle udlejede ting er kommet tilbage i flot stand, så det gør dit campingudstyr naturligvis også.
Du bestemmer selv, hvad du vil tage for at udleje dine ting. Du kan eventuelt lade dig inspirere af, hvad andre tager for at udleje nogenlunde sammenligneligt udstyr.
Om Jepti
Jepti er et nyt fællesskab baseret på ’collaborative consumption’ – at låne og dele frem for at købe og sælge. Lejeren sparer penge, du tjener penge, og sammen gør I en indsats for at bremse overforbruget. På den måde er du med til at passe på miljøet, mens du hjælper folk omkring dig.
Det er både smart, nemt og billigt at være med. Prøv det lige her, og se, hvor sjovt det er at tjene penge næsten uden at løfte en finger.