I stedet har man valgt at opdatere tre gamle forlystelser.

Årets store nyhed er radiobilerne, der har fået nyt liv. Med benzin i blodet og laserstråler på køleren kan man køre mod hinanden i et interaktivt skydespil på hjul.

Men selvom nyheden reelt har været i parken siden 1926, er Tivolis administrerende direktør, Lars Liebst, ikke nervøs for, at gæsterne bliver skuffede:

- Vi gør, hvad vi kan, for at gæsterne er tilfredse. Folk synes, interaktive forlystelser er spændende, så vi har mødt den efterspørgsel. Nogen gange behøver man ikke bruge 30 eller 40 millioner. Et mindre beløb kan også give en stor effekt. Men det er en bevidst strategi at lade forlystelsesnyheden være en opdatering. Årets helt store nyheder er i musikken og underholdningen, siger Lars Liebst.

LÆS MERE:

Ud over radiobilerne byder Tivoli nemlig også på et helt nyt musikkoncept. Alle ugedagene vil have hver deres navn og tema. Den velkendte Fredagsrock kommer til at dele scene med blandt andet MundoMandag, KarmaOnsdag og Torsdagsselskabet. Og selvom navnene måske ikke just afslører, hvilket tema de præcist dækker over, er Lars Liebst ikke bekymret.

- Al begyndelse er svær. Det er blevet lettere at navigere i, hvilken musik der bliver spillet i Tivoli og hvornår. Det kræver bare at man sætter sig ved sin computer og undersøger, hvad navnene dækker over.