Bourgogne var indtil for få år siden stort set det eneste vinområde, hvor man kunne fremstille god topkvalitetsrødvin af den vanskelige pinot noir-drue.

Men forbrugerefterspørgslen efter de lette vine med meget lidt tannin (garvesyre), klimaændringer, nye varianter af vinstokke samt dygtige vinmagere gør, at der i dag fremstilles rigtig gode pinot noir-vine mange steder i verden.
De mest inkarnerede vinelskere vil nok mene, at de bedste vine af pinot noir-druen stadig kommer fra Bourgognes kølige vinmarker, men andre europæiske lande – og bestemt også en række oversøiske – har i de senere år sendt en lind strøm af gode pinot noir-vine på markedet.

Personligt betragter jeg pinot noir som én af mine absolutte favoritdruer, og mine anbefalinger i denne uge viser tydeligt, at der findes mange gode køb fra verdens vinområder.



Tim Vollerslev tester i denne uge 7 røde pinot noir-vine. Opret abonnement på BT PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.000 vine


Bourgogne var indtil for få år siden stort set det eneste vinområde, hvor man kunne fremstille god topkvalitetsrødvin af den vanskelige pinot noir-drue.

Men forbrugerefterspørgslen efter de lette vine med meget lidt tannin (garvesyre), klimaændringer, nye varianter af vinstokke samt dygtige vinmagere gør, at der i dag fremstilles rigtig gode pinot noir-vine mange steder i verden.
De mest inkarnerede vinelskere vil nok mene, at de bedste vine af pinot noir-druen stadig kommer fra Bourgognes kølige vinmarker, men andre europæiske lande – og bestemt også en række oversøiske – har i de senere år sendt en lind strøm af gode pinot noir-vine på markedet.

Personligt betragter jeg pinot noir som én af mine absolutte favoritdruer, og mine anbefalinger i denne uge viser tydeligt, at der findes mange gode køb fra verdens vinområder.



Tim Vollerslev tester i denne uge 7 røde pinot noir-vine

​7 røde pinot noir-vine

2014 Casas del Bosque

Pinot Noir Reserva, Casablanca Valley, Chile.  14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, medium let rødvin, flot, frugtrig smag af mørke kirsebær, skovjordbær, krydderurter, strejf af toast og vanilje.

  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til hygge uden mad eller medium lette retter.

  • Pris: Kr. 99,95. Tilbud ved 12 fl. uge 36+37 pr. fl. kr. 59,95.

  • Forhandler: Philipson Wine tlf. 7022 6888. www.philipsonwine.com

2012 Pinot Noir

Spinyback, By Waimea, Nelson, New Zealand, 13,5 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behagelig frisk og medium let rødvin, dejlig smag af røde kirsebær, blommer, lidt hindbær, krydderier, røget toast og vanilje.

  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til grøntsagstærte eller retter af let krydret fjerkræ.

  • Pris: Kr. 124. Tilbud uge 36+37 kr. 80.

  • Forhandler: Scandinavian Wine  tlf. 2133 6677. www.scandinavian-wine.dk

2013 Pinot Noir Classic

Weingut Heinrich Hartl 3, Thermenregion, Østerreich. 13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot, velstruktureret, medium let rødvin, saftig smag af skovbær, kirsebær, let krydret med urter og vanilje. Godt tilbud.

  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til hygge uden mad eller medium lette retter.

  • Pris: Kr. 105. Tilbud uge 36+37 kr. 94.

  • Forhandler: Vinothek Marquart tlf. 3252 3202. www.vinothek-marquart.dk

​2014 Pinot Noir, René

Lequin-Colin, AOC. Bourgogne, France, 12,5 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Frisk og medium let rødvin, god, frugtrig smag af hindbær, lidt tranebær, krydderurter, krydderier og strejf af toast.

  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 16 gr. til medium lette retter.

  • Pris: Kr. 159. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 36+37 pr. fl. kr.  109.

  • Forhandler: Barrique Vin tlf. 3324 4111. www.barrique.dk

2015 Pinot Noir

Barbich Wines, Marlborough, New Zealand, 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot, harmonisk, frisk frugt, medium let rødvin, krydderurter, lækker smag af kirsebær, hindbær, skovjordbær, urter, svampe og vaniljetoast. Super tilbud.

  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres til medium lette retter.

  • Pris: Kr. 139,75. Tilbud uge 36+37 kr. 119,75.

  • Forhandler: Skjold Burne tlf. 4345 1422. www.skjold-burne.dk

2013 Pinot Noir, Frank

Family Vineyards, Caneros, California, USA. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, saftig, medium let rødvin, flot, harmonisk, lang smag af røde kirsebær, skovjordbær, sorte blommer, krydderier, røget toast og lidt sød vanilje.

  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium lette retter.

  • Pris: Kr. 329. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 36+37 pr. fl. kr. 295.

  • Forhandler: Jysk Vin tlf. 8640 4444. www.jyskvin.dk

2013 Pinot Noir, Mount

Edward, Central Otago, New Zealand. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium let, saftig rødvin, lækker, kompleks smag af røde og mørke bær, blommer, krydderurter, svampe, toast og vanilje.

  • Velegnet til: Luftes en time og serveres v. 18 gr. til medium lette retter.

  • Pris: Kr. 399. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 36+37 pr. fl. kr. 299.

  • Forhandler: Laudrup Vin & Gastronomi tlf. 4484 8086. www.laudrup.dk