Den anden tiltalte, BO, sidder nu i vidneskranken i sagen om brutal tortur mod et 18-årigt offer. BO erklærer sig uskyldig, selvom flere DNA-spor knytter ham og den medtiltalte, AC, til det sted i skoven, hvor offeret kørt ud til, afklædt, tæsket med bat, brændt med cigaretter og kørt over.
- Han er ikke min type. Jeg ved selv, jeg er uskyldig i denne sage, fortæller BO, der tidligere har haft problemer med at overholde loven.
Han forklarer, at han heller ikke kender til den mobilsamtale, som angiveligt skulle have foregået mellem BO og AC, som handler om offeret.
- Jeg taler ikke med nogen. Ikke med nogen som helst. Jeg passer mine søskende og min mor, fortæller BO, der også siger, at han heller ikke rigtigt kender AC.
Anklager Anne Birgitte Stürup afspiller derefter en telefonsamtale, hvor man hører en sige, at han lige har fået offerets nummer af AC. Mobilnummeret, der har foretaget opkaldet, passer til BO’s mobilnummer.
- Er det din stemme, vi hører i denne samtale, spørger Anne Birgitte Stürup.
- Hør nu. Jeg har ikke røget hash i fire måneder nu, så min hjerne er helt frisk. Jeg lyver ikke over for jer, jeg udnytter jer ikke. Det er ikke min stemme, som er i den samtale, svarer BO.
