Det skete i et brev til en anden Hells Angels-rocker.

- .I morgen er en festlig dag. Osman Nuri Dogan fik en kugle i sig og døde, det er to år siden, så mon ikke vi fester lidt her på Vest 1, skrev Mazdak Fabricius i brevet om drabet fra den afdeling, han var indsat på.

Den 25-årige hangaround i Hells Angels nægter sig skyldig i drabet. På anklager Henrik Aagaards spørgsmål afviste han dog, at brevet var en belastning for ham.

Han var godt klar over, at det ville blive læst af politiet, forklarede han.

- Det er ikke sjovt at have hele Danmarks indvandrergrupperinger efter sig for noget, man ikke har gjort. Det (at spøge med sin situation, red.) er min måde at forsvare mig på, sagde Mazdak Fabricius.

- Er der nogen speciel grund til, at du fester over, at Osman Dogan er død? ville Henrik Aagaard vide.

- Det er stadig sjovt.

- Det kan godt opfattes, som at det er dig, der har skudt? sagde Henrik Aagaard.

 - Det kommer an på, hvem man er. Det kommer an på, hvem der læser det, svarede Mazdak Fabricius.

Den 25-årige HA-hangaround nægter sig skyldig og har tidligere været sigtet i en anden sag om drab og drabsforsøg.