Den nordjyske familiefar, der står tiltalt for gennem 16 år at have misbrugt sine egne syv børn samt to andre børn, skriver på sin Facebook-profil om sig selv, at han ’er til at stole på og respekterer andre.’
En beskrivelse, der står i skærende kontrast til det netop offentliggjorte anklageskrift, der vidner om særdeles grove og ydmygende overgreb mod i alt ni børn.
Anklage: Truede sig til sex
Den 55-årige mand blev i september 2010 anholdt og har siden været fængslet i en sag, hvor han nu står tiltalt for overgreb mod sine syv biologiske børn og to andre børn. Ifølge politiet har manden blandt andet 'under særligt skærpende omstændigheder og under trussel om vold, adskillige gange - i perioder dagligt - tiltvunget sig samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med sin biologiske datter'.
LÆS OGSÅ:
På sin Facebook-profil skriver manden yderligere, at man skal være mod andre, som man gerne vil have, at andre skal være mod én selv.
Umiddelbart virker det dog ikke som om, at den 55-årige har praktiseret denne holdning i sin dagligdag. Ifølge anklageskriftet har han i hvert fald taget meget voldsomme metoder i brug for at tiltvinge sig sex og anden kønslig omgang med sine børn.
Anklageren i sagen kræver den 55-årige mand idømt en forvaringsdom. Den voldtægtstiltalte fars sag skal behandles af Retten i Aalborg, der indleder sagen 13. februar. Den ventes dom 22. marts.
{embedded type="node/polls" id="18350600"}